Tv-udsendelser i dag tilbyder de nyeste afspilningsformater, men du hører stadig om standarder som PAL eller NTSC med jævne mellemrum. Hvad er bedre, og hvad er forskellen mellem dem? For at forstå dette er det nødvendigt at få en forståelse af hver af disse standarder.
Hvad er NTSC?
Så mange amerikanske videooptagelsesmedier er i NTSC-format. Hvad er det? I dag er det farvekodningssystem, der bruges af DVD-afspillere. Indtil for nylig blev det brugt af tv-udsendelser i Nordamerika, Japan og det meste af Sydamerika.
Da farve-tv begyndte at erstatte sort og hvid, begyndte udviklere at bruge flere forskellige farvekodningsmetoder til udsendelse. Disse metoder kom dog i konflikt med hinanden og de gamle sort-hvide fjernsyn, som ikke kunne fortolke farvesignalerne, der blev sendt til dem. I 1953 vedtog US National Television Systems Committee NTSC-standarden, som blev udviklet og implementeret som en enkelt standard. Fra det øjeblik blev det muligt at bruge det over hele landet, da det blev kompatibelt med en lang række forskellige tv. I dag kan NTSC stadig findes. Hvad betyder det? På trods afmoderne tv'er bruger ikke længere dette format, de kan stadig modtage og skelne det.
Hvad er PAL-format?
Før du beslutter dig for, hvad der er bedre - PAL eller NTSC, skal du forstå, hvordan de adskiller sig fra hinanden.
PAL er farvekodningssystemet, der bruges af dvd-afspillere og tv-udsendelser i Europa, det meste af Asien og Oceanien, Afrika og dele af Sydamerika.
Phase Alternating Line eller PAL-formatering sammen med SECAM-standarden (tidligere brugt i Rusland og CIS, billedet i denne metode udsendes som sekventiel farve med hukommelse) blev udviklet i slutningen af 1950'erne for at omgå visse mangler ved systemet NTSC.
Fordi NTSC koder for farve, betyder det, at signalet kan miste klarhed under dårlige forhold, så tidlige systemer baseret på dette format var sårbare over for dårligt vejr, store bygninger og flere andre faktorer. For at løse dette problem blev PAL-videoformatet oprettet. Det fungerer på følgende måde - under oversættelsen skifter det hver anden linje i signalet, hvilket effektivt eliminerer fejl.
I modsætning til NTSC bliver PAL stadig ofte brugt til trådløse udsendelser i de regioner, hvor det blev vedtaget.
PAL eller NTSC: hvad er bedre at bruge?
Mange videoredigeringsprogrammer, såsom VideoStudio, giver dig mulighed for at vælge det format, som dit arbejde skal gemmes i, når du brænder til DVD.
Hvilket format skal duat bruge, afhænger hovedsageligt af din placering. Hvis du opretter videoer, der vil blive vist rundt om i verden, er NTSC efter eget valg sikrere og mere behageligt. De fleste dvd-afspillere og andre enheder i PAL-format kan afspille NTSC-video, mens NTSC-afspillere norm alt ikke understøtter PAL.
Hvorfor er disse formater stadig i brug?
Det vigtigste svar er, at i dag er de ikke, hvad de oprindeligt blev skabt. Det er klart, at de tekniske problemer, som disse kodningssystemer blev skabt for at løse i 1950'erne, ikke gælder for den moderne verden. DVD'er er dog stadig mærket som NTSC eller PAL (hvilket er bedre at købe og hvorfor - læs ovenfor), og de timings, opløsninger og opdateringshastigheder, der er indstillet i disse systemer, bruges stadig i moderne tv'er og skærme.
Hovedårsagen til dette er regionaliseringen af indhold. Brugen af forskellige videoformater fungerer som et lag af fysisk beskyttelse for at håndhæve nationale love om ophavsret og forhindre film og tv-programmer i at blive distribueret i forskellige lande uden tilladelse. Faktisk er dette brugen af formater som en lovlig metode til beskyttelse af ophavsret. Dette fænomen er så almindeligt, at distributionsområder for videospil og andre interaktive elektroniske medier ofte omtales som NTSC- og PAL-regioner, selvom sådan software fungerer fint på enhver form fordisplay.
PAL, NTSC-formater: hvad er den tekniske forskel?
TV'er viser deres billeder linje for linje og skaber en illusion af bevægelse ved at vise dem lidt ændret, mange gange i sekundet. Udsendelsessignalet for sort-hvidt fjernsyn indikerede simpelthen lysstyrkeniveauet ved hvert punkt langs linjen, så hvert billede var simpelthen et signal med information om lysstyrken for hver linje.
Oprindeligt viste tv'er 30 billeder pr. sekund (FPS). Men når der blev tilføjet farve til widescreen-udsendelser, kunne sort-hvide tv'er ikke skelne farveinformation fra luminansinformation, så de forsøgte at vise farvesignalet som en del af billedet. Som følge heraf blev det meningsløst, og der var behov for at indføre en ny tv-standard.
For at vise farve uden dette problem skulle udsendelsen tilføje et andet farvesignal mellem luminansbølgeformerne, som ville blive ignoreret af sort-hvide tv'er, og farveenheder ville lede efter det og vise det ved hjælp af en adapter kaldet Colorplexer.
Fordi dette ekstra signal blev tilføjet mellem hver billedopdatering, øgede det den tid, det tog at ændre dem, og den faktiske FPS på skærmen blev reduceret. Derfor afspiller NTSC TV 29,97 billeder i sekundet i stedet for 30.
PAL-signalet bruger til gengæld 625 linjer, hvoraf 576 (kendt som 576i-signalet) vises som synlige linjer på et TV, mens det er i et formateret NTSC-signalDer bruges 525 linjer, hvoraf 480 ser ud til at være synlige (480i). I PAL-video har hver anden linje en farveændringsfase, som får dem til at udligne frekvensen mellem linjerne.
Hvad betyder det?
Med hensyn til effekt betyder dette, at signalkorruption fremstår som en mætning (farveniveau) fejl snarere end en nuance (farve nuance), som det ville gøre i NTSC-video. Dette resulterede i et mere præcist billede af det originale billede. PAL-signalet mister dog en vis lodret farveopløsning, hvilket gør farverne ved krydset af linjer en smule udvaskede, selvom denne effekt ikke er synlig for det blotte menneskelige øje. På moderne dvd'er er signalet ikke længere kodet på basis af sammenføjningslinjer, så der er ingen frekvens- og faseforskelle mellem disse to formater.
Den eneste reelle forskel er opløsningen og billedhastigheden, som videoen afspilles med.
Konvertering fra NTSC til PAL og omvendt
Hvis PAL-video konverteres til NTSC-bånd, skal der tilføjes 5 ekstra billeder pr. sekund. Ellers kan billedet virke hakket. For en NTSC-film konverteret til PAL gælder de omvendte regler. Fem billeder i sekundet skal fjernes, ellers kan handlingen på skærmen virke unaturligt langsom.
PAL og NTSC på HDTV'er
Der er et bredt analogt system til tv, så selvom digitale signaler og high definition (HD) bliver den universelle standard, er der stadig variationer. Primærden visuelle forskel mellem NTSC og PAL for HDTV er opdateringshastigheden. NTSC opdaterer skærmen 30 gange i sekundet, mens PAL-systemer opdaterer 25 billeder i sekundet. For nogle typer indhold, især billeder i høj opløsning (såsom dem, der genereres af 3D-animation), kan HDTV'er, der bruger PAL-systemet, udvise en let "flimmer"-tendens. Billedkvaliteten er dog NTSC, og de fleste vil ikke bemærke nogen problemer.
DVD-signalet er ikke kodet baseret på bærebølgen, så der er ingen frekvens- eller faseforskelle mellem de to formater. Den eneste reelle forskel er opløsningen og billedhastigheden (25 eller 30), som videoen afspilles med.
