Profit er forskellen mellem alle udgifter og modtaget indtægt. Det karakteriserer virksomhedens effektivitetsniveau. Regnskab for dannelse og fordeling af overskud afspejles i balancen. Men i balancens former skelnes flere af dens varianter:
1. Bruttoavance, det beregnes som salgsprovenuet - produktionsomkostninger (omkostninger).
2. Salgsavance - beregnet som bruttofortjeneste - ledelsesudgifter.
3. Resultat før skat. Den er dannet af forskellen mellem den foregående indikator og andre indtægter og udgifter.
4. Nettoresultat. Det er præcis den type erhvervsindkomst, der er tilbage efter betaling af alle skatter.
Størrelsen af fortjenesten afhænger direkte af mængden af provenuet fra salget og produktionsomkostningerne. Men dette er en regnskabsmæssig definition af profit, der er også en økonomisk. Ifølge ham afhænger fortjenesten af størrelsen af iværksætterrisikoen, og jo højere den er, jo større sandsynlighed er der for at fordoble fortjenesten.
Dens værdi påvirkes ikke kun af priserne på råvarer og materialer, men også af markedstilstanden. Hvis en virksomhed sælger innovative produkter, der ikke har nogen konkurrenter, vil fortjenesten være højere.
Fordelingen af overskud udføres jævnt for at genopbygge midler og til produktionsformål. Organisationens nettooverskud bruges til at udvikle produktionen og opmuntre holdet. Også fordelingen og anvendelsen af organisationens overskud udføres i følgende afdelinger:
1. Køb af nyt udstyr eller renovering af eksisterende.
2. Forøgelse af egen arbejdskapital, som går tabt som følge af inflation.
3. Tilbagebetaling af lån eller betaling af renter på dem.
4. Beskyttelse af miljøet mod forurening.
5. Personalebonusser.
Delningen af overskud udføres således i to retninger:
- Til akkumulering, dvs. stigende del af ejendommen,
- Til forbrug. Lancering af en ny cirkel af midler til yderligere modtagelse.
Samtidig skal den akkumulerede del af overskuddet ikke bruges i den næste rapporteringsperiode. Den kan stå, indtil organisationen af den ene eller anden grund begynder at lide tab. Så går den finansierede del til at dække tabene. Fortjeneste, der kan henføres til akkumulering, er resultatet af en virksomhed, der driver succes og økonomisk uafhængighed.
Hvis vi tager aktien i betragtningsamfund, så dækker fordelingen af overskud til fonde definitionen af fondens ejer, som også kan være anderledes. Forbrugsfonden er i hænderne på arbejdskraftkollektivet (men selvom den ikke er, fordeles den efter de ansattes behov). Derfor hører disse midler ikke til virksomhedens kapital. Og akkumuleringsmidler er aktionærernes og stifternes ejendom. Den frie del af overskuddet lægges som regel til den autoriserede kapital.
Korrekt fordeling af overskud garanterer virksomhedens finansielle stabilitet på markedet og udvidelse af dets forretningsomfang.
